Toprestaureret Sundbåd med massivt teakdæk og alt i instrumenter. Her er et meget fint eksemplar af Knud Reimers´ smukke Sundbåd, hvor det er lykkedes nuværende ejer at kombinere det klassiske træskib med moderne bekvemmeligheder. Båden er tæt både i skrog og dæk, der er pantry og toilet samt sprayhood og cockpittelt. Der kan fremvises en imponerende historie ligesom der er fuld dokumentation for hele restaureringsprocessen.
Ejer kunne være interesseret i at lade båden indgå i en byttehandel med en Saga 23/25 eller en Myra 23/25.